Havfiskeri på Røst

Fotogalleri

Jeg har ændret lidt på overskriften i forhold til tidligere år, hvor jeg kaldte det helt vildt fiskeri på Røst. I år var der også tidspunkter hvor fiskeriet var helt vildt men vejret drillede os lidt i år og bevirkede at jeg ikke nåede op på de fantastiske antal målere som jeg har haft de andre år men det blev dog til en forbedring af personlig rekord på Sej (som nu er 16 kg) og jeg fangede endnu en helleflynder ikke verdens største (3,5 kg) men dog trods alt en helleflynder. 

På billederne ses nogle af de gode fangster jeg gjorde deroppe.

 

Fangster
pic1.jpg (35239 bytes)

Flot torsk på 16,3 kg

pic 2.jpg (51201 bytes)

Endnu en måler torsk fra norske havet. 12,5 kg.

pic 3.jpg (39451 bytes)

En flot sej på 11,5 kg. 

pic 4.jpg (31773 bytes)

Heftig duble af måler sej (13 + 15 kg)

       
pic 5.jpg (26861 bytes)

Her har vi så helleflynderen ca. 3,5 kg og dejlig mad til sultne lystfiskere

pic 6.jpg (43684 bytes)

Flot rødfisk fanget ved en tilfældighed. Rødfisken smager herligt.

pic 7.jpg (49002 bytes)

Jeg kunne jo sige at det var mig der havde fanget alle de målersej men det ville jo nok være at omgå sandheden lidt.

 

 

Andre billeder
pic 8.jpg (91907 bytes)

Rensdyr - første gang jeg ser dem - kan jo godt få jægeren lidt op i en

pic 10.jpg (37224 bytes)

Indsejlig til Værøya - en smuk ø.

 

Ja vi var på Røst i 2006 selvfølgelig var vi det.

Denne tur adskiller sig lidt fra de andre ture vi har haft derop (2003, 2004 og 2005), hvor vi havde fløjet derop. Men det er jo faktisk lidt for nemt, så vi blev enig om, at vi denne gang skulle kører i bil derop - så kunne vi også tage grej med fra andre lystfiskere.

Lad mig sige det med det samme, der er langt til Røst bare rigtig langt, men der var da også nogle oplevelser undervej, som da jeg blev stoppet af Svensk politi omkring kl 04.00 om morgenen og fik lov til at puste - inget problem der, men jeg er ultilfreds med at Svensk politi mener, at min kørsel berrettiger en alkotest. De sidste 500 km til Bodø var meget flotte og vi så stor flokke af rensdyr. 

Vi ankom til Røst d. 3/7-2006 og kom hurtig ud til Røst Fiskecamp, og fik pakket grejerne ud og så var det bare ud på vandet ud til stor torsken og stor sejen. Den første dag var jeg heldig at fange en flot måler torsk på 16,3 kg.

Sådan gik det slag i slag de følgende dage, hvor vi fangede godt med måler torsk, men det var faktisk først d. 5/7 vi fik kontakt med stor sejen, og det var dejligt igen at mærke de fantastiske kræfter den fisk har. 

d. 6-7 var jeg så heldig at få en duble af målr sej 15 + 13 kg og man kan virkelig mærke det når 28 kg torpedo bare ikke vil med til overfladen. Denne aften var lidt af en kulinarisk oplevelse, idet vi fik hvalbøf. Den smagte egentlig godt nok, og nu kan jeg sige at jeg har prøvet det.

d. 7-7 var vi igen på sejsjov og jeg var så heldig den dag at fange 7 måler sej - så mange tror jeg ikke jeg har fanget på en dag før.

d. 8 - 9 var præget af det stormvejr der var på vej, og vi kunne derfor kun forsøge os på de kendte pladser tæt på Røst. Men d. 9 var jeg heldig først at fange en lille helleflynder midt i vandet og en enkelt måler sej på 12 kg inden monster hugget kom og jeg fik min sag for, men op fra dybet kom en rigtig flot sej på 16 kg - ny personlig rekord.

d. 10 stak vi til Værøya for at se om vi kunne finde storsejen, men denne dag havede jeg ikke rigtig styr på hastigheden i min speedjiggen eller også var jeg bare træt, men jeg fangede dog alligevel en sej på 12 kg og en flot rødfisk.

d. 11 juli 2007 kom stormen til Røst og vi valgte at blive inde den dag. Heldigvis var der Tour de France i fjernsynet for selvom Røst er et fiskeparadis, så er der ikke så meget andet man kan give sig til, hvis man er blæst inde.

d. 12 - 13 - 14 - 15 var vi alle dage blæst inde, og der var ved at gå godt og grundig Ø-kuller i de stakkels lystfiskere, som vidste at stor sejen stod derude og viftede med halen. Jeg var glad for at der fortsat var Tour de France i fjernsynet, og jeg formåede og at lære alle tv-reklamerne udenad.

Endelig den 16 juli havde stormen lagt sig, og vi kunne forsigtig vove os ud på vandet igen. Der var dog stadig meget gammel sø, så det var lidt svært at fiske, men jeg var dog heldig også den dag lige at få en torskemåler på 11,5 kg til at slutte vores ferie af med.

Den 16 og 17 juli gik med transport til Danmark igen en lang tur, men vi klarede det jo.

Det var så lidt om mine oplevelser på Røst i 2006, som stadig er et fiskemekka for dem der drømmer om stor sej og stor torsk. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, om jeg vil være at finde på Røst i 2007, eller om jeg har fundet et andet fiskemekka med store fisk (the bigger the better).

De hårde faks fra min fangstrapport:

 5 torsk over 10 kilo optil 16,3 kg
 13 sej over 10 kilo bla. en dobbel optil 16,0 kg (personlig rekord)
Rødfisk
Helleflynder ca. 3,5 kg
 Brosme

 

Til fiske siden

Til forsiden